Heidi Munch Bogen       Køb den her       Forfatter       Anmeldelser       Kontakt      
Køb her:

Saxo.com

 
Bogen: Lad Håbet Leve
Lad håbet leve er en fortælling om livet, uventede chancer, venskab, seksualitet, erotik, spænding og modet til at turde satse på kærligheden på trods af alle odds.

Maiken lever et stille, tilbagetrukket liv efter hendes kæreste fire år tidligere har været hende utro. Oplevelsen har gjort Maiken usikker på kærligheden og bange for at kaste sig ud i noget nyt. Men nu skal det være slut. Da Maiken får foræret en skirejse til Frankrig, beslutter hun at kaste forsigtigheden af sig og tage afsted. Det bliver en skæbnesvanger rejse, der forandrer hendes liv for altid, da hun møder den smukke skiinstruktør Britt og forelsker sig hovedkulds. Kærligheden og den erotiske tiltrækning er stor, altoverskyggende og overvældende, men hvad skal hun gøre, når virkeligheden banker på? Hvor meget tør hun ofre for kærligheden? Skal hun satse alt og springe ud i det uvisse eller holde sig til sin trygge og kendte tilværelse? Er kærligheden værd at kæmpe for? Tør hun lade håbet leve?

Lad håbet leve er en lesbisk kærlighedshistorie med stof til eftertanke. Men bogen henvender sig til alle, for der er ikke forskel på kærlighed – kun på det, der sker mellem lagnerne.

Du får her et par smagsprøver fra bogen:
”Hvordan ved du, at du er lesbisk”? Spurgte Sara.

Maiken tyggede af munden. ”Jeg forelsker mig kun i piger. Det er dem, jeg kigger efter, dem, jeg har lyst til at være sammen med, dem, jeg har lyst til at kysse med og så videre. Og drenge, tja, de er da søde nok, men de tænder ikke en gnist i mig, de får ikke mit hjerte til at springe et slag over ved berøring og så videre”.
”Okay”, nikkede Maiken.

Hvor svært kan det være? Lårmuskler burde jeg ikke mangle, eftersom jeg er en stabil løber. Britt var nede for enden og vendte rundt for at se på Maiken. Maiken satte i gang. Fuck, det er glat… uh, ikke så stærkt… shit. ”Det går for hurtigt”, råbte Maiken.

”Så lav V-tegnet, og brems lidt”, råbte Britt tilbage.

Maiken lavede V-tegnet, men skiene krydsede hinanden, og hun baskede med armene for at prøve at holde balancen. Hun fik skiene fra hinanden for kun at få lavet et for stort V, der nu gjorde, at hendes ben var på vej ud i en split. Fuck! Britt syntes at komme meget tæt på meget hurtigt. ”AF BANEN”. Maiken viftede med sine stave.

”Klem benene sammen”, råbte Britt tilbage, alt imens hun forsøgte at komme væk.

Men det var for sent, og Maiken torpederede hende. Maiken landede på ryggen med spredte ben og skiene ud til siden. Britt landede oven på hende mellem hendes ski og ben. Britt forsøgte at tage fra med armene, men kunne ikke undgå at lande oven på Maiken kun to centimeter fra hendes ansigt.

”Undskyld, ej det må du altså virkelig undskylde, ej hvor pinligt, kom du noget til”?

Maiken var totalt rød i hovedet og meget pinligt berørt.

Britt grinede: ”Nej, jeg er okay, hvad med dig”?

”Det er svært at sige med dig liggende oven på mig”.

Maiken så direkte ind i Britts øjne.

”Sorry”, smilede Britt og gled ned ved siden af Maiken. Deres ski var viklet ind i hinanden, og de kæmpede begge for at komme fri. ”Hvis du nu ligger helt stille, så skal jeg nok få os fri”, smilede Britt.

Det var først da, at Maiken kunne høre Mads og Morten hyle af grin i baggrunden. Ja, ja, ja, grin I bare, det bliver også jeres tur.
”Du gør mig selskab, kan jeg se”, sagde Britt og smilede.

Maiken blev igen rød i kinderne, men smilede tilbage. Britt tog en tår af sin juice. Juicen var så kold, at der var vanddråber på ydersiden af glasset. Britt satte glasset fra sig og lænede sig ind over baren for at nå en serviet. Hold da kæft, en god røv! Maiken kunne næsten ikke få øjnene fra den. Britt rettede sig op igen og kiggede på Maiken: ”Vil du også have en”?

Maiken vidste ikke, hvor hun skulle rette sit blik hen. Fuck, så hun mig? Så hun, jeg kiggede på hendes røv? Ej, hvor pinligt. Sig noget, så sig dog noget.

”Øh, jo tak”, sagde Maiken og så ned i bordpladen. Ej, hvor pinligt! Ej, hvor pinligt!

Britt rakte hende servietten og smilede, hvorefter hun spurgte: ”Har det været en god dag i dag”?

Maiken var ved at tørre sit glas af med servietten, hvad som helst for at beskæftige sig selv lige nu og ikke se Britt i øjnene. Okay, be cool, be cool, bare lad som om, alt er normalt. Maiken tog en dyb indånding.

”Jo tak, det var yderst lærerigt og morsomt. Det er et under, jeg ikke er totalt blå på røven”, sagde Maiken og tænkte straks: Ej, hvad sidder du og siger? Blå på røven. Kunne du ikke havde fundet på noget mere sofistikeret at sige eller bare sige blå på numsen. For helvede, Maiken.

Britt grinede: ”Det kan nås endnu”.
Britt satte sig ved bordet igen. Der var stille et øjeblik, og så sagde Britt: ”Men forelskelse og den slags forstyrrer min tankegang, ændrer mig, fjerner fokus. Og jeg er nødt til at være nærværende og fokuseret i mit arbejde. Jeg kan ikke gå rundt og tænke på sex eller et skænderi eller bare være dybt opslugt af en anden kvinde. Det kan koste varige skader på mine patienter eller i værste fald død. Nej, jeg er nødt til at være på, være til stede og fokuseret på opgaven”. Britt så ned i bordet.

”Hey, kig lige på mig”.

David søgte øjenkontakt, indtil han fik den. ”Jeg har aldrig oplevet dig være andet end nærværende, professionel og fokuseret på opgaven. Men du skal også passe på dig selv. Det handler om at være glad, ikke kun med og i sit arbejde, men også privat, når døren er lukket, og man er alene. Alle har brug for kærlighed, også selvom det er skræmmende og uvist, fantastisk og berusende. Det gør os til hele mennesker. Og jeg ved, du har oceaner af kærlighed i dig, til dit job, til dine venner, til mig og min familie. Det er på tide, du også får den kærlighed, vi alle søger – tosomheden med et andet menneske. Den slags kærlighed vi vil risikere det hele for”.

Britt smilede. ”Siden hvornår er du blevet så klog”?

David grinede. ”Siden jeg mødte min kone, som jeg i øvrigt kan takke dig for”.
De var nået op til hotellet, hvor Maiken boede og stod nu uden for døren over for hinanden. Der var lidt pinlig tavshed et øjeblik, men så sagde Britt: ”Kan du nu sove godt, og så ses vi i morgen”, samtidigt med at hun kort rørte Maikens arm.

Kys mig, bliv her hos mig, kom med op. Men i stedet sagde Maiken: ”Ja, vi gør. Kom godt hjem”.

Britt vendte rundt og begyndte at gå. Hvis du vender dig om, betyder jeg noget for dig. Maiken bed sig i underlæben, mens hun blev stående. Og få sekunder efter vendte Britt sig om og vinkede og gik så videre igen. Åh, hun vendte sig, hun vendte sig rundt, men hvorfor gør hun så ikke noget? Eller måske hun ikke er interesseret alligevel eller ikke nok. Tankerne var mange, da Maiken gik op ad trapperne til sin suite.
Tankerne om Britt var som brændt fast på hendes nethinde. For helvede. Maiken tog sig til panden og stirrede op i loftet. Hver eneste gang hun lukkede sine øjne, så hun Britt for sig. Hendes smukke, muskuløse og lækre krop. De runde bryster, den faste numse. Åh gud, hvad skal jeg gøre. Maiken lukkede sine øjne igen, men overgav sig denne gang til tankerne. Tankerne om Britts varme hænder på hendes nøgne krop. Maiken åndede ud og bed sig i underlæben. Hun tog om sine bryster og forestillede sig, det var Britts hænder, der blidt kærtegnede dem.
Maiken tog endnu en dyb indånding og følte sig klar til at sige noget.

”Mor, det hele er bare gået så stærkt. Der er så meget at fortælle, at jeg slet ved ikke, hvor jeg skal begynde”.

Der var stille et kort øjeblik, og så sagde Karen: ”Start med det vigtigste, og så fylder vi hullerne ud senere”.

Maiken nikkede, som om hendes mor kunne se det.

”Der er sket noget meget smukt og noget meget frygteligt på ganske kort tid. Kan du huske Britt, skiinstruktøren, jeg nævnte tidligere”? Maiken ventede ikke på, at hendes mor skulle svare, men fortsatte: ”Jeg har forelsket mig i hende med hver en celle i min krop.”
”Du får noget frem i mig, som har været gemt væk i årevis. Troen på, at jeg er smuk, som jeg er. At jeg er god nok, som jeg er.”
”Jeg er normalt ret bange for kærlighed. Jeg har kun oplevet den slags, der gjorde ondt. Jeg har mødt mennesker, der ikke ville mig det godt, som kun udnyttede mig. Så jeg er ret overrasket over, at jeg sådan bare uden videre faldt for dig. Men jeg tror heller ikke, jeg egentlig havde noget valg. Det var som om, at jeg blev ramt af et lyn, og hver en celle i mig fik til opgave at elske dig.”